Det nyudviklede etiketteringssystem fra HM Systems er designet til at sikre en fuldautomatisk og effektiv mærkningsproces, der kan køre uafbrudt døgnet rundt. Systemet er optimeret til at håndtere et konstant produktflow og sikrer en fejlfri etikettering ved hjælp af avanceret teknologi.
For at opretholde en præcis og ensartet mærkning anvendes etiketkontrol via stregkoder på bagpapiret. Dette garanterer, at den korrekte etiket placeres på hvert enkelt produkt samt at produkter med mærkning udskubbes.
Systemet er desuden udstyret med lynhurtig produktskift-funktion, der muliggør skift mellem forskellige produktserier ved blot et tryk på touchpanelet, hvor opsætninger kan gemmes og genbruges som recepter.
For at sikre optimal driftstid og eliminere unødvendige stop er etiketteringssystemet konstrueret med to top- og to bunddispensere, hver med sin egen integrerede printenhed. Når en etiketrulle er tom, sker der derfor automatisk skift til en ny dispenser, så produktionen kan fortsætte uden afbrydelse.
For enden af linjen er der indbygget en såkaldt flash labeller, der via påblæsning hurtigt og præcist kan påsætte kampagne- og tilbudsetiketter, hvilket gør systemet ideelt til virksomheder, der ofte kører salgsfremmende kampagner.
Samtlige funktioner styres centralt fra et intuitivt touchpanel, hvor operatøren har fuld kontrol over hele etiketteringsprocessen. Her kan alle væsentlige parametre justeres, overvåges og gemmes som recepter, hvilket sikrer en enkel og brugervenlig betjening.
Dette avancerede system giver en driftssikker, fleksibel og effektiv løsning til virksomheder, der ønsker en pålidelig top- og bundetikettering med maksimal oppetid.
Driftssikkerhed er afgørende for effektiviteten i enhver virksomhed, og det har stor betydning for både indtjening og kundetilfredshed.
Vores erfarne team af serviceteknikere er specialister inden for systemer og automatiserede anlæg, hvilket sikrer professionel service og hurtig reaktion fra eksperter, der har dybdegående kendskab til udstyret.
Vi er her for at støtte dig i hele produktets eller anlæggets levetid, så du kan opretholde optimal driftssikkerhed.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og modtag seneste nyheder og historier direkte i din indbakke.