Siden implementeringen af den nye, opgraderede HM4000S med de plast-fjedrende applikatorplader har produktionslinjen kørt uden problemer og der har ikke været brug for ompak af produkter. På netop deres sylte, har denne løsning sparet dem for 10% ompak.
Vores langvarende samarbejde med vores danske kunde Højer Pølser har, som vi har skrevet om tidligere, resulteret i nogle ret imponerende milepæle og historier, fx at den ene af vores installationer faktisk har kørt produktion i 20 år – Genlæs historien her
Men det er mere, som vi er særlig stolte af at fortælle om, nemlig at vi netop har implementeret vores nye plast-fjedrende applikatorplader i en af Højer Pølsers linjer og dermed med succes har kunne eliminere nogle udfordringer med ompak af produkter.
Højer Pølser oplevede en del ompak ved især deres blødere pålægsprodukter, såsom deres sylte/julesylte, da de traditionelle aluminiums-applikatorplader ikke kunne affjedre tilstrækkeligt under applikationen/påsætningen og dermed var med til at ødelægge forpakningerne. Dette skabte en ekstra tidsfaktor i form af ompak af produkterne, hvilket selvfølgelig er utilfredsstillende og ikke acceptabelt.
Højer Pølser bliver ofte presset af korte og stramme leveringstider fra kæder og kunder. Derfor skal udstyret virke og være driftssikkert, etiketteringen skal være perfekt og dermed passe til deres høje kvalitetskrav/standarder.
Vores nye plast applikatorplader til vores Cross Web HM4000S maskiner er specielt blevet designet og udviklet for at netop imødekomme disse påsætningsudfordringer, som vi har måtte konstatere hos enkelte produkttyper og forpakninger. Især hos Højer Pølser kunne vi se, at de nye applikatorplader kan give en kæmpe tidsbesparelse og mere drift uden stop.
Siden implementeringen af den nye, opgraderede HM4000S med de plast-fjedrende applikatorplader har produktionslinjen kørt uden problemer og der har ikke været brug for ompak af produkter. På netop deres sylte, har denne løsning sparet dem for 10% ompak.
Gerd påpeger desuden at det faktum, at vi er en lokal partner, som kan være der og hurtigt kan rykke ud ifm. Service, er noget som han værdsætter meget i vores samarbejde. Også vores ekspertise og pålidelighed, og den personlige kontakt med vores sælger Sten Krag-Hansen er noget han virkelig sætter pris på.
Sammenlagt har Højer Pølser bl.a. fire produktionslinjer med vores HM4000S på dybtrækkere – som sætter top og bund etiketter på en lang række forskellige produkter.
Gerd Müller, Højer Pølser
Højer Pølser producerer og markedsfører charcuteriprodukter af højeste kvalitet gennem fire generationer. Grundopskrifterne på mange produkter går helt tilbage til 1897, og der er ikke ændret på de oprindelige opskrifter.